Business i Faxe: Erhvervslivet fik kritik, mens netværk og arbejdskraftinitiativer tog form
September 2026 var præget af en tydelig spænding i Faxe Kommunes erhvervsbillede. På den ene side viste Dansk Industris årlige måling et markant fald i kommunens placering på erhvervsvenlighed. På den anden side arbejdede kommunen og lokale erhvervsaktører videre med budgetprioriteringer, netværk og initiativer, der skulle styrke kontakten mellem virksomheder, unge og kommunen.
Kort overblik
Det mest markante erhvervspolitiske signal i september kom fra Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Faxe Kommune gik fra en placering som nummer 32 året før til nummer 78 i 2026. Målingen byggede på svar fra 54 virksomheder i kommunen, som tilsammen repræsenterede mindst 1.153 arbejdspladser. Resultatet gjorde erhvervslivets vurdering af kommunens rammevilkår til et centralt tema i måneden.
DI-målingen viste tilbagegang på alle fire hovedområder. Faxe Kommune blev placeret som nummer 67 inden for overordnet erhvervsvenlighed og dialog, nummer 87 inden for infrastruktur og energi, nummer 75 inden for uddannelse og arbejdskraft samt nummer 46 inden for kommunal administration. Tallene pegede dermed på udfordringer, der både handlede om den daglige kontakt med kommunen og om de bredere vilkår for at drive virksomhed lokalt.
Samtidig blev der i september arbejdet med flere initiativer, som havde direkte betydning for kommunens virksomheder og arbejdsmarked. Business Faxe planlagde lanceringen af tre nye erhvervsnetværk, mens Faxe Kommune inviterede til MesterMatch26 i Haslev. Kommunens budgetaftale for 2027 indeholdt desuden prioriteringer af velfærd og udvikling, som havde betydning for kommunens fremtidige service, rekruttering og lokale vækstvilkår.
- Faxe Kommune faldt fra nummer 32 til nummer 78 i DI’s måling af erhvervsvenlighed.
- 54 lokale virksomheder deltog i undersøgelsen og repræsenterede mindst 1.153 arbejdspladser.
- Business Faxe lancerede tre nye netværk for virksomheder, iværksættere og erhvervsaktører.
- MesterMatch26 samlede lokale virksomheder og unge om praktik, elevpladser, fritidsjob og juniormesterlære.
DI-målingen satte rammevilkårene på dagsordenen
Dansk Industris måling viste, at Faxe Kommunes samlede placering var gået 46 pladser tilbage på ét år. Den samlede vurdering af kommunens erhvervsvenlighed faldt samtidig fra en placering som nummer 17 året før til nummer 74 i 2026. For det lokale erhvervsliv var resultatet relevant, fordi undersøgelsen målte virksomhedernes oplevelse af de vilkår, de mødte i kontakten med kommunen og i deres daglige drift.
Tilfredsheden med dialogen mellem kommunen og virksomhederne faldt fra nummer 27 til nummer 62. Det gjorde dialogen til et konkret forbedringsområde, snarere end et generelt spørgsmål om kommunens image. For virksomhederne kunne dialogen blandt andet have betydning for, hvor hurtigt problemer blev afklaret, og hvor tydeligt kommunen kommunikerede om regler, sagsgange og lokale udviklingsplaner.
Infrastruktur og energi var det svagest placerede hovedområde med en 87. plads. Den placering satte fokus på de fysiske og energimæssige rammer, som virksomhederne var afhængige af for transport, produktion og drift. I en kommune med virksomheder fordelt på flere bysamfund og erhvervsområder var infrastrukturen derfor ikke kun et politisk tema, men også en praktisk faktor for medarbejdernes pendling, varetransport og virksomhedernes adgang til kunder og leverandører.
Målingen viste dog også områder, hvor Faxe stod stærkere. Den faktiske sagsbehandlingstid for byggesager gav kommunen en 22. plads, mens den samlede grundskyld og dækningsafgift placerede Faxe som nummer ni i landet. Disse resultater viste, at billedet ikke var entydigt. Kommunen havde konkrete styrker i administration og skatte- og afgiftsvilkår, selv om virksomhedernes samlede vurdering var blevet markant dårligere.
Arbejdskraft og uddannelse blev koblet tættere til virksomhederne
DI’s undersøgelse placerede Faxe Kommune som nummer 75 inden for uddannelse og arbejdskraft. Samtidig viste målingen, at 28,4 procent af kommunens unge søgte ind på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Det gav Faxe en 14. plads på dette punkt og viste, at søgningen til erhvervsuddannelser var et konkret lokalt aktiv, selv om virksomhedernes samlede vurdering af arbejdskraftområdet var lavere.
Den 29. september blev MesterMatch26 afholdt i Kultunariet i Haslev. Arrangementet var rettet mod unge, der var nysgerrige på praktik, juniormesterlære, elevpladser, fritidsjob og andre muligheder i erhvervslivet. En lang række lokale virksomheder deltog. For virksomhederne var arrangementet en mulighed for at møde potentielle elever og medarbejdere direkte, mens de unge fik adgang til konkrete oplysninger om lokale arbejdspladser.
MesterMatch26 havde dermed betydning ud over selve arrangementet. Rekruttering af unge til erhvervsuddannelser og lokale elevforløb kunne give virksomhederne en mere direkte vej til fremtidige faglærte medarbejdere. For Faxe Kommune var koblingen mellem skole, uddannelse og virksomheder også relevant, fordi lokale jobmuligheder kunne gøre det lettere for unge at blive boende eller vende tilbage efter endt uddannelse.
September viste derfor et todelt billede på arbejdsmarkedsområdet. Kommunen havde en relativt stærk andel af unge, der søgte erhvervsuddannelse, men virksomhederne vurderede fortsat uddannelse og arbejdskraft som et område med betydelige udfordringer. Forskellen mellem de to resultater understregede, at høj søgning til erhvervsuddannelser ikke i sig selv løste virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft, praktikpladser og et velfungerende match mellem kompetencer og job.
Business Faxe lancerede nye erhvervsnetværk
Business Faxe inviterede den 29. september til lanceringen af tre nye netværk for erhvervslivet i Faxe Kommune. Arrangementet blev holdt i Det Gamle Rådhus i Rønnede og samlede virksomheder, iværksættere og andre aktører på tværs af kommunen. Formålet var at skabe stærkere relationer, sparring og adgang til ny viden mellem lokale erhvervsdrivende.
Netværkslanceringen havde en særlig betydning i en måned, hvor DI-målingen viste faldende tilfredshed med dialogen mellem kommunen og erhvervslivet. Et netværk kunne ikke ændre målingens placering i sig selv, men det gav virksomhederne en lokal platform for erfaringsudveksling og fælles kontakt. For mindre virksomheder og iværksættere kunne den type relationer være vigtig, fordi de ofte havde færre interne ressourcer til rådgivning, rekruttering og markedsudvikling.
Arrangementet blev desuden målrettet på tværs af kommunens geografi. Ved at samle virksomheder fra flere byer og erhvervsområder kunne Business Faxe skabe en bredere erhvervskontakt end den, der opstod gennem enkeltstående virksomhedsbesøg. Det var relevant i Faxe Kommune, hvor lokale virksomheder havde forskellige behov afhængigt af branche, størrelse og adgang til arbejdskraft, transport og kunder.
Den lokale erhvervsorganisation fremhævede, at de nye netværk skulle samle virksomheder, iværksættere og aktører. Det betød, at initiativet ikke alene handlede om sociale kontakter, men også om at dele viden og finde løsninger på fælles udfordringer. I september blev netværkene derfor et konkret svar på behovet for mere samarbejde i en kommune, hvor virksomhedernes vurdering af dialog og rammevilkår havde været under pres.
Budgetaftalen for 2027 koblede velfærd og udvikling
Den 15. september offentliggjorde Faxe Kommune en bred budgetaftale for 2027. Aftalen var indgået af et bredt flertal i Faxe Byråd og kombinerede svære beslutninger med prioriteringer af velfærd og udvikling. Selve aftalen vedrørte det kommende budgetår, men den blev en del af september måneds erhvervspolitiske billede, fordi kommunens service, investeringer og administrative kapacitet påvirkede virksomhedernes muligheder for at rekruttere medarbejdere og drive virksomhed.
Budgetaftaler havde også betydning for det lokale erhvervsliv gennem kommunens rolle som arbejdsplads, myndighed og indkøber. Prioriteringer på velfærdsområderne kunne påvirke behovet for medarbejdere, kommunale indkøb og samarbejder med private leverandører. Samtidig kunne kommunens økonomiske råderum få betydning for byggesager, planlægning, infrastruktur og andre funktioner, som virksomhederne mødte i kontakten med Faxe Kommune.
Aftalen blev præsenteret som en kombination af beslutninger og udviklingsprioriteringer. Det gav en direkte forbindelse til DI-målingens resultater. Når virksomhederne efterspurgte bedre rammevilkår, handlede det ikke kun om skatter og afgifter, men også om kommunens evne til at levere stabil service, planlægge langsigtet og føre en tydelig dialog med erhvervslivet. Budgettet satte dermed de økonomiske rammer for en del af den indsats, der skulle følge efter septembermånedens kritik.
Der var ikke grundlag for at konkludere, at budgetaftalen allerede havde ændret virksomhedernes vilkår i september. Aftalen gjaldt 2027, og dens erhvervsmæssige betydning ville først blive synlig gennem de konkrete prioriteringer og beslutninger, der fulgte. Den var dog et centralt politisk udgangspunkt for kommunens arbejde med udvikling, service og lokale arbejdspladser i den kommende periode.
Byudvikling og kommunens langsigtede retning
Den 24. september deltog Faxe-politikere i en tur til Holland for at hente inspiration til fremtidens byudvikling. Initiativet knyttede sig til kommunens langsigtede arbejde med byer, erhverv, boliger og infrastruktur. For virksomhederne var byudvikling relevant, fordi planlægningen af bymidter, transportforbindelser og nye områder havde betydning for adgang til kunder, medarbejdere og arealer.
En studietur gav ikke i sig selv nye erhvervsarealer eller ændrede planregler. Den kunne derimod bidrage med erfaringer om, hvordan andre steder arbejdede med udvikling af bymiljøer og sammenhæng mellem boligområder, erhverv og mobilitet. Den lokale værdi af initiativet afhang derfor af, om erfaringerne blev omsat til konkrete beslutninger i Faxe Kommune og til en planlægning, der tog hensyn til både virksomheder, borgere og landskaber.
Byudvikling var samtidig tæt forbundet med de udfordringer, der blev fremhævet i DI-målingen. En lav placering inden for infrastruktur og energi kunne ikke løses gennem erhvervsnetværk alene. Den krævede også langsigtede beslutninger om veje, transport, arealanvendelse og forsyning. Derfor havde kommunens arbejde med fremtidens byer en erhvervsmæssig dimension, selv om initiativet primært var politisk og planlægningsmæssigt.
September gav dermed et billede af en kommune, der både modtog kritik for de nuværende rammevilkår og arbejdede med den langsigtede udvikling. Den praktiske udfordring var at forbinde de to spor: Virksomhedernes konkrete behov for bedre dialog, infrastruktur og arbejdskraft skulle kunne genfindes i kommunens planlægning, budgetter og samarbejde med Business Faxe.
